• Velkommen til Agro Korns Media Center

    Bliv klogere på vores produkter og vores virksomhed

Agro Korn introducerer ny super syre mod varmedannelse i fuldfoder

Publiseret 29. juni 2015

Sommeren lader vente på sig, men den skal nok komme. Sommeren bringer udfordringer med sig; som varmestress hos køerne. Det viser sig især ved nedsat foderoptagelse og deraf afledt vægttab og nedgang i mælkeydelsen.

Samtidig kan varmen give store problemer med at holde ensilage og fuldfoder friskt. Det kan ende i en ond spiral hvor en ko kan tabe op til 50 kg på 10 dag ifølge Videncenter for kvæg.

God ventilation, frisk vand overbrusning mm. afhjælper problemerne, sammen med et velkonserveret foder.

Høj varme er turbobrændstof for de milliarder af bakterier og gærsvampe, der lever i foderet. De formerer sig lynhurtigt, de æder af næringsstofferne, de danner varme i fuldfoderet og nogle af den kan danne giftige toksiner.

Dette kan begrænses med tilsætning af konserveringssyren Agro-Acid TMR. Agro-Acid TMR er det nyeste skud på stammen i Agro Korns syreprogram og er udviklet specielt til at modvirke varmedannelse og bakterievækst. Agro-Acid TMR er en kombination af propionsyre og benzoat (også kendt som Atamon), der begge er veldokumenterede mod netop disse problemer. Med Agro-Acid TMR holdes foderet sundt og køligt, varmedannelse og bakterievækst minimeres og køernes appetit maksimeres.

Agro-Acid TMR hældes/sprayes i fuldfoderet og i skærefladen af ensilagestakken.  Ved høst af majsensilage kan Agro-Acid TMR med fordel vandes ud over stakken inden lukning for at undgå dannelse af toksinproducerende svampe i toppen.

Agro-Acid TMR fås i dunke, tromler og palletanke og er på markedet fra 29. juni.

For flere oplysninger og nærmeste forhandler ring til Agro Korn på 9717 3300 eller ak@agrokorn.dk